Sådan er beregningen lavet

Om beregningen


Denne beregner giver et vejledende estimat af, hvor meget du potentielt kan spare ved at skifte til ”ENLY Fast månedspris” i stedet for en aftale med variabel elpris.

Beregningen tager udgangspunkt i et anslået månedligt elforbrug for din husstand baseret på:

  1. Medianforbrug pr. person i Danmark fordelt på boligtype (hus/lejlighed) og om der er elbil i husstanden.
  2. Det samlede antal personer i husstanden (voksne og børn tælles ens)

De anvendte forbrugstal stammer fra Danmarks Statistiks analyse af husstandenes elforbrug. Herfra har vi udregnet et typisk månedligt elforbrug i kWh for henholdsvis hus, lejlighed og hus med elbil.

De variable elpriser, som ”ENLY Fast månedspris” sammenlignes med, er beregnet ud fra Forsyningstilsynets opgørelser over gennemsnitlige forbrugerpriser på el i 2024. Kvartalspriserne er lagt sammen til en gennemsnitlig pris pr. kWh (inkl. moms), med indregning af den mindre prisforskel mellem Øst- og Vestdanmark.


I beregningen er disse historiske priser justeret for den nedsatte elafgift, der gælder fra 1. januar 2026. Det betyder, at elprisen både øst og vest er reduceret med 0,89 kr./kWh, så den anvendte pris svarer til en elafgift på 0,01 kr./kWh pr. 1. januar 2026. Beregningen tager dermed udgangspunkt i elpriser, der er tilpasset den lavere elafgift.

For hver kombination (hus, lejlighed, hus med elbil og valg af øst/vest) udregner beregneren:

1. Forventet årlig udgift ved variabel pris: anslået månedligt forbrug × gennemsnitlig kWh-pris × 12 måneder

2. Årlig pris ved ”ENLY Fast månedspris”: den faste månedlige pris for produktet × 12 måneder

3. Anslået årlig besparelse: forskellen mellem (1) og (2)

Produktforudsætninger (fair use m.v.)

Beregningen forudsætter, at dit forbrug ligger inden for produktets fair use-loft og gældende prisstruktur for ”ENLY Fast månedspris”:

1. Hus: 789 kr./md. for elforbrug op til 500 kWh pr. måned

2. Lejlighed: 389 kr./md. for elforbrug op til 250 kWh pr. måned

Overforbrug ud over fair use-loftet afregnes til spotpris plus 1 øre/kWh samt transport og afgifter. Elvarme, varmepumpe og elbil er ikke inkluderet i grundprodukterne. Kunden betaler også differencen, hvis spotprisen overstiger 0,90 kr./kWh. Hvis spotprisen ekstraordinært overstiger 0,90 kr./kWh, beregnes et tillæg som den del af den gennemsnitlige indkøbspris på el pr. måned (inkl. moms, ekskl. transport og afgifter), der overstiger 0,90 kr./kWh, gange dit kWh-forbrug. Bindingen er 6 måneder.


For husstande med elbil lægges der i beregningen et månedligt tillæg på 499 kr. oven i husprisen.


Det svarer til en forhøjelse af fair use-loftet med 333 kWh pr. måned (4.000 kWh årligt). Beregningen for elbil-scenariet tager udgangspunkt i denne tillægspris og det forhøjede fair use-loft.

Læs fulde abonnementsvilkår på denne side.

Disclaimer

Beregningen er alene vejledende og er ikke et bindende tilbud fra ENLY eller en garanti for din nuværende og fremtidige elregning. Dit faktiske forbrug og din faktiske pris kan afvige fra beregningen, som følge af særligt ændret forbrugsmønster, vaner, pris- og afgiftsændringer (herunder eventuelle fremtidige ændringer af elafgiften), opvarmningsform, netselskabets tariffer, politiske beslutninger, effektiviteten af husholdningsapparater, bygningens konstruktion, vejrforhold, abonnementsbetingelserne og øvrige omkostninger, som ikke er fuldt afspejlet i modellen. Priser, fair use-grænser og tillæg kan løbende blive ændret.

Kilder for beregningen:

Danmarks Statistik – Husstandenes elforbrug

Forsyningstilsynet – Forbrugerpriser på el (2024)

0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
,
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9

træt af uforudsigelige elregninger? betal det samme. hver måned.

Lad os ringe dig op

Vi ringer altid tilbage inden for én hverdag. Og hvis du skriver til os senest kl 14, ringer vi samme dag. Det er da sjovere end ventemusik.

Leder du efter et hurtigt svar?

Vores kundeservice-side er fyldt med de mest stillede spørgsmål, guides og små hurtige how-tos. Kig forbi der først — så er du næsten altid videre på ingen tid.

Skriv til os

Hos os kan du altid hurtigt få en medarbejder i røret – men du kan også skrive til os, hvis det er mere dig. Vi sidder klar ved både telefon og mail.