Abonnementsvilkår

HANDELSBETINGELSER Ladestander

Privat

Strøm til fast månedspris

Din elleveranceaftale er en fast elaftale, hvor du hver måned betaler 389 kr. for et elforbrug på maksimalt 250 kWh pr. måned for en lejlighed eller 789 kr. for et elforbrug på maksimalt 500 kWh pr. måned for et hus, begge med eventuelt energitillæg. Eventuelt forbrug ud over forbrugsgrænsen afregnes som en variabel elaftale med kun 1 øre i tillæg til spotprisen samt lovpligtige afgifter og transport.

For hver måned ser vi som elleverandør på, hvad markedsprisen (spotprisen) på el har været i de timer eller kvarterer, hvor du faktisk har brugt strøm. Hvis gennemsnittet af disse priser overstiger 90 øre pr. kWh, skal du betale forskellen som et tillæg til den faste pris (fx 10 øre pr. kWh hvis gennemsnittet er 100 øre pr. kWh). Energitillægget beregnes på denne måde: Energitillæg = (gennemsnitlig spotpris i din brugstid – 90 øre pr. kWh) x dit faktiske forbrug den måned.

Hvis du har elvarme eller varmepumpe i din bolig og/eller oplader elbil hjemme, hæves forbrugsgrænsen med 333 kWh pr. måned pr. løsning, og der opkræves et fast tillæg på 499 kr. pr. måned pr. løsning.

Du har pligt til at oplyse, hvis du har elvarme/varmepumpe, eller hvis du oplader el-bil på ejendommen. ENLY er berettiget til at opkræve tillæggene med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet, hvor du fik elvarme/varmepumpe og/eller elbil, som du oplader hjemme.

Privatlivspolitik - ENLY

12. december 2024

1. Hvorfor har vi udarbejdet denne privatlivspolitik?


Denne privatlivspolitik gælder for ENLY A/S’ ("ENLY", "vi", "os" eller "vores") behandling af personoplysninger, fastlægger retningslinjer for ENLYs måde at behandle dine personoplysninger på og giver dig de oplysninger, som du har krav på at modtage i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning. Du bør læse privatlivspolitikken, inden du afgiver dine personoplysninger til ENLY.

2. Dataansvarlig og kontaktoplysninger


Den dataansvarlige for dine personoplysninger er:
ENLY A/S
Adresse: Gothersgade 18, 1., 7000 Fredericia
CVR-nr.: 42 13 34 34
Email: kundeservice@enlyg.dk

Personoplysninger

3. Hvorfra indsamler vi personoplysninger om dig?


ENLY kan potentielt indsamle personoplysninger om dig fra følgende kilder:
- Direkte fra dig via hjemmesiden, mail eller telefon.
- Fra vores samarbejdspartnere, hvis du deltager i konkurrencer.
- Offentlige myndigheder og det statsejede selskab Energinet (Datahubben).
- CPR-registreret.
- Ejendomsmæglere, boligselskaber, udlejere og samarbejdspartnere der tilmelder dig som kunde.
- Installatører i forbindelse med serviceaftale (gaskunder).

4. Formål, typer af personoplysninger, retsgrundlag og sletning


ENLYs behandling af personoplysninger vil afhænge af dine køb / indgåede aftaler, din interaktion, afgivne samtykker og adfærd. Du skal derfor starte med at læse kolonnen "Hvilke personer er omfattede?" for at afklare om oplysningerne er relevante for dig.

4.1 Cookies


- Omfattede personer: Hjemmesidebesøgende, der har afgivet samtykke via cookiebanneret.
- Formål: Markedsføring, statistik, præferencer og funktioner. Du kan læse mere om formål via cookiebanneret.
- Personoplysninger: Bruger-id, geografisk placering, interesser, IP-adresse, styresystem, browsertype, enhedstype, færden på hjemmesiden, MAC-adresse, klikadfærd, interaktion med annoncer, udfyldt data ved køb og søgehistorik.
- Retsgrundlag: Nødvendige cookies: aftale om anvendelse af hjemmesidens funktioner (GDPR art. 6(1)(b)). Statistik- og præferencecookies: legitim interesse i at tilbyde de bedst mulige produkter og services (GDPR art. 6(1)(f)). Markedsføringscookies: samtykke (GDPR art. 6(1)(a)). Der indhentes også cookiesamtykke efter cookiebekendtgørelsen.
- Sletning: Se cookiebanneret for udløbsperioder.

4.2 Optagelse og transskribering af telefonsamtaler


- Omfattede personer: Personer, der taler i telefon med ENLY.
- Formål: Dokumentation for indgåelse af aftaler, træning, overholdelse af lovgivning og fastlæggelse af retskrav over for myndigheder.
- Personoplysninger: Selve telefonsamtalen og transskribering af samtalen.
- Retsgrundlag: Legitim interesse i at dokumentere aftaleindgåelse og træne medarbejdere (GDPR art. 6(1)(f)). Transskribering til dokumentation af samtalens indhold for at fastlægge eller forsvare retskrav (GDPR art. 6(1)(f)) og for at overholde lovgivning, herunder dokumentation for el-skifte (GDPR art. 6(1)(c)).
- Sletning: Samtalen opbevares i 31 dage fra optagelse. Transskribering opbevares i maksimalt tre år eller så længe det er nødvendigt for at kunne fastlægge eller forsvare retskrav over for myndighederne.

4.3 Oprettelse af konto


- Omfattede personer: Kunder, der har oprettet en konto.
- Formål: Oprettelse af konto til at se fakturaer, dokumenter og køb.
- Personoplysninger: Brugernavn, adgangskode, aftaler og kontaktoplysninger.
- Retsgrundlag: Indgå og overholde aftale (GDPR art. 6(1)(b)).
- Sletning: 3 år efter endt kundeforhold.

4.4 Køb eller leje af ladestandere


- Omfattede personer: Kunder.
- Formål: Opfylde den indgåede købsaftale, levere varer, håndtere ordrebekræftelse, reklamationer, returneringer og sende handelsbetingelser.
- Personoplysninger: Navn, telefon, adresse, installationstype og besked.
- Retsgrundlag: Indgå og overholde aftale om køb (GDPR art. 6(1)(b)).
- Sletning: 3 år efter seneste køb eller afslutning af lejeaftale. Bogføringspligtige oplysninger opbevares 6 år efter købet (bogføringsloven).

4.5 Indgåelse og udøvelse af el-aftaler og naturgasaftaler


- Omfattede personer: Kunder.
- Formål: Opfylde og administrere aftalen, levere som aftalt, håndtere ordrebekræftelser, opkræve betaling, sikre entydig dokumentation og sende handelsbetingelser. Telefonsamtaler kan anvendes til dokumentation for aftaleindgåelse.
- Personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, e-mail, type abonnement, elforbrug, forbrug, målernummer, betalingsoplysninger, aftagenummer, målenummer, kundenummer, afregningsform, installationsnummer, rabatter, restanceoplysninger, korrespondancer og CPR-nummer.
- Retsgrundlag: Indgå og overholde abonnementsaftale (GDPR art. 6(1)(b)). CPR-nummer er lovkrav for entydig identifikation, registrering i Datahubben, undgå misbrug og levere el (databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1).
- Sletning: 3 år efter abonnementets ophør. Bogføringspligtige oplysninger opbevares 6 år efter købet (bogføringsloven).

4.6 Markedsføring / salg via telefon


- Omfattede personer: Personer, der har afgivet samtykke til at blive ringet af ENLY, herunder som led i en konkurrence.
- Formål: Sælge og markedsføre produkter telefonisk. Opfylde og administrere aftale, herunder levere som aftalt, håndtere ordrebekræftelser, opkræve betaling, sikre entydig dokumentation og sende handelsbetingelser.
- Personoplysninger: E-mail, navn og telefonnummer.
- Retsgrundlag: Samtykke (GDPR art. 6(1)(a) jf. forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1).
- Sletning: 3 år efter tilbagekaldelse af samtykket.

4.7 Nyhedsbreve


- Omfattede personer: Personer, der har afgivet samtykke til at modtage nyhedsbreve.
- Formål: Sælge og markedsføre produkter via nyhedsbreve.
- Personoplysninger: E-mail, navn og kundeoplysninger.
- Retsgrundlag: Samtykke (GDPR art. 6(1)(a) jf. markedsføringslovens § 10, stk. 1).
- Sletning: 3 år efter tilbagekaldelse af samtykket.

4.8 Kundeservice og generel kommunikation


- Omfattede personer: Kunder og andre personer, der kontakter kundeservice eller i øvrigt kommunikerer med os.
- Formål: Håndtering af henvendelser og ordrer, iagttagelse af rettigheder, generel kommunikation samt statistik og analyse.
- Personoplysninger: E-mail, navn, kundenummer, telefonnummer, hvad henvendelsen vedrører, dato for henvendelse og andre oplysninger du afgiver. Vi opfordrer til ikke at afgive følsomme oplysninger medmindre nødvendigt.
- Retsgrundlag: Legitimitet i at håndtere henvendelser, kommunikere og udvikle produkter og services (GDPR art. 6(1)(f)). Hvis henvendelsen vedrører (potentiel) aftale, behandles oplysninger for at gennemføre foranstaltninger forud for aftaleindgåelse (GDPR art. 6(1)(b)).
- Sletning: 3 år efter ophør af kundeforholdet i almindelighed.

4.9 Konkurrencer udbudt af ENLY


- Omfattede personer: Deltagere i konkurrencer. OBS: ENLY er ikke ansvarlig for konkurrencer afholdt af tredjeparter, hvor samtykke til opkald kræves for deltagelse.
- Formål: Deltage i konkurrencen og sende præmie ved gevinst. Overholdelse af konkurrencebetingelser.
- Personoplysninger: Navn, telefon og e-mail samt evt. oplysning om, at du har vundet. Adresse indhentes hvis præmie skal sendes fysisk.
- Retsgrundlag: Legitim interesse i at gennemføre konkurrencen og evt. offentliggøre navn og sende præmie (GDPR art. 6(1)(f)). Overholde konkurrencebetingelser (GDPR art. 6(1)(b)).
- Sletning: 1 år efter afslutning af konkurrencen.

4.9 Udsende servicemeddelelser


- Omfattede personer: Kunder.
- Formål: Informere som påkrævet i aftalen eller af lovgivningen.
- Personoplysninger: E-mail eller telefonnummer.
- Retsgrundlag: Legitim interesse i at informere (GDPR art. 6(1)(f)) eller når påkrævet af lovgivning (GDPR art. 6(1)(c)).
- Sletning: 3 år efter seneste køb eller endt kundeforhold.

4.9 Sende tilfredshedsundersøgelser og markedsundersøgelser samt generelt forbedre vores produkter og tjenester


- Omfattede personer: Kunder.
- Formål: Forbedre produkter og tjenester samt markedsføring, sikre kundetilfredshed.
- Personoplysninger: E-mail og oplysninger om køb.
- Retsgrundlag: Legitim interesse i statistik og analyse for at udvikle og forbedre produkter og tjenester samt kontakte ved dårlig oplevelse; deltagelse er frivillig (GDPR art. 6(1)(f)).
- Sletning: Så længe du er kunde.

4.10 Overholde bogføringsloven og indgåelse af betalingsaftaler
- Omfattede personer: Kunder.
- Formål: Sikre dokumentation for køb i overensstemmelse med bogføringsloven og indgå betalingsaftaler.
- Personoplysninger: Transaktionsoplysninger.
- Retsgrundlag: Retlig forpligtelse jf. bogføringsloven (GDPR art. 6(1)(c)). Indgå og overholde betalingsaftale (GDPR art. 6(1)(b)).
- Sletning: Regnskabsmateriale, herunder personoplysninger, opbevares i op til 6 år.

4.11 Håndtering af klager


- Omfattede personer: Personer, der klager over vores produkter.
- Formål: Håndtere klagen efter gældende lovgivning, retningslinjer og handelsbetingelser.
- Personoplysninger: Beskrivelse af klage, type aftale eller køb samt kontaktoplysninger.
- Retsgrundlag: Vurdere om aftalen er overholdt (GDPR art. 6(1)(b)); vurdere klagen i forhold til el-lovgivningen, købeloven og forbrugeraftaleloven (GDPR art. 6(1)(c)); legitim interesse i at forsvare eller fastlægge retskrav (GDPR art. 6(1)(f)); retlig forpligtelse jf. bogføringsloven (GDPR art. 6(1)(c)); indgå og overholde betalingsaftale (GDPR art. 6(1)(b)).
- Sletning: Så længe det er relevant for at håndtere klagen.

5. Hvem videregiver vi dine personoplysninger til?


I særlige tilfælde videregiver vi personoplysninger til selvstændige dataansvarlige. Nedenfor er angivet kategorier af tredjeparter, hvilke oplysninger der kan videregives og retsgrundlaget. Personoplysninger kan også videregives med dit forudgående samtykke, herunder via cookiesamtykket.

5.1 Energinet (Datahub)


- Modtagere: Energinet (Datahub).
- Oplysninger: CPR-nummer, navn og adresse.
- Retsgrundlag: GDPR art. 6(1)(c) (retlig forpligtelse).

5.2 Netselskaber


- Modtagere: Netselskaber.
- Oplysninger: Kontaktoplysninger og el-oplysninger.
- Retsgrundlag: GDPR art. 6(1)(f) (legitim interesse). Alene, hvis det er nødvendigt at afbryde strømmen.

5.3 Politiet, domstole, advokater, revisorer, rådgivere og myndigheder (f.eks. Forbrugerombudsmanden, Energistyrelsen og Ankenævnet på Energiområdet)


- Modtagere: Politiet, domstole, advokater, revisorer, rådgivere og relevante myndigheder.
- Oplysninger: Afhænger af den konkrete sag.
- Retsgrundlag: GDPR art. 6(1)(f) (legitim interesse i at forsvare og etablere retskrav samt modtage rådgivning).

5.4 Inkassovirksomheder


- Modtagere: Inkassovirksomheder.
- Oplysninger: Restance, oplysninger om aftalen og kontaktoplysninger.
- Retsgrundlag: GDPR art. 6(1)(f) (legitim interesse i at inddrive gælden).

6. Hvem overlader vi dine personoplysninger til?


Leverandører (tredjeparter) kan få adgang til personoplysninger via kontrakt med ENLY, når de leverer ydelser som hosting, tilfredshedsundersøgelser, cookies og markedsføring. Databehandlere behandler kun personoplysninger på baggrund af databehandleraftale og vores instruks.

7. Overfører vi dine personoplysninger til usikre tredjelande?


Hvis personoplysninger overføres til databehandlere eller dataansvarlige uden for EU/EØS, sker overførsel først når der er sikret overførselsgrundlag via EU-Kommissionens standardkontrakter. Overførsel til USA kan ske på baggrund af EU-US Data Privacy Framework.

8. Hvis du besøger vores profiler eller sider på sociale medier


Dette afsnit omhandler behandling af personoplysninger indsamlet via ENLYs profiler eller sider på sociale medier.
Profiler/sider: Facebook (Meta Platforms Ireland Ltd.), LinkedIn, Instagram (Meta Platforms Ireland Ltd.).
- Facebooks privatlivspolitik: https://m.facebook.com/about/privacy/previous
- LinkedIns privatlivspolitik: https://www.linkedin.com/legal/privacy-policy
- Instagrams privatlivspolitik: https://help.instagram.com/519522125107875/?helpref=hc_fnav&bc%5b0%5d=Instagram%20Help&bc%5b1%5d=Policies%20and%20Reporting
Meta og ENLY er fælles dataansvarlige for Facebook pixels accepteret via cookies. For pixels gælder Metas politik samt oplysninger i dette afsnit.

Indsamling af personoplysninger
- Oplysninger tilgængelige på din profil (navn, køn, civilstatus, arbejdsplads, interesser, billede, by)
- Om du reagerer (synes godt om mv.) på vores profil
- Kommentarer du efterlader på opslag
- At du har besøgt vores profil
- Din IP-adresse

Formålene med behandlingen
ENLY behandler personoplysninger til:
- Forbedring af produkter og services, herunder profiler/sider på sociale medier
- Statistik og analyse
- Kommunikation med dig ved kommentarer, anmeldelser eller beskeder
- Generel markedsføring

Udbydere af sociale medier behandler bl.a. personoplysninger til:
- Forbedring af annoncesystemer
- Give ENLY statistikker baseret på besøg på profiler/sider
- Annoncering og tilpasning af aktiviteter på siden

Behandlingsgrundlag
- Legitime interesser: ENLY baserer behandling på legitim interesse i at kommunikere og markedsføre på sociale medier samt forbedre produkter og services (GDPR art. 6(1)(f)).

Opbevaringsperiode
- Personoplysninger opbevares i 2 år. Kan opbevares længere i anonymiseret form. Se de enkelte sociale mediers politikker for deres opbevaringsperioder.

Hvem deler udbydere af sociale medier dine personoplysninger med?
- Andre enheder i udbyderens koncern
- Eksterne samarbejdspartnere der leverer analyse- og undersøgelsesservices
- Annoncører
- Andre individer der besøger profilen/siden (hvis oplysninger er offentlige)
- Forskere og akademikere
Se de enkelte udbyderes privatlivspolitikker for detaljer. Udbydere kan overføre personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS i overensstemmelse med gældende lovgivning.

9. Hvilke rettigheder har du?


Generelle rettigheder:
1) Ret til indsigt i personoplysninger, vi behandler om dig.
2) Ret til at gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling.
3) Ret til berigtigelse og sletning (med lovbestemte undtagelser, herunder bogføringsloven).
4) Ret til begrænsning af behandling.
5) Under visse omstændigheder ret til kopi af personoplysninger og dataportabilitet.
6) Ret til at tilbagekalde samtykker. Ved tilbagetrækning slettes oplysninger medmindre behandling kan fortsætte på andet grundlag. Nyhedsbreve kan afmeldes via link i bunden. Tilbagekaldelse påvirker ikke lovligheden af tidligere behandling.

Ret til indsigelse
Du har altid ret til at gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af personoplysninger, herunder mod behandling på baggrund af interesseafvejning (GDPR art. 6(1)(f)). Det gælder bl.a. ved behandling til markedsføringsformål.

Påkrævede oplysninger
Behandling af en række oplysninger i skemaet under punkt 2 er lovpligtig eller kontraktuelt nødvendig som forudsætning for at overholde lovgivning og administrere køb (GDPR art. 6(1)(b) eller 6(1)(c)). Nægtelse, indsigelse eller krav om sletning af disse oplysninger kan medføre, at du ikke kan købe ydelser eller indgå aftale med os.

10. Har du spørgsmål og vil du udøve dine rettigheder?


Hvis du har spørgsmål til privatlivspolitikken eller ønsker at klage over behandlingen af personoplysninger, kontakt os. Hvis klagen ikke løses, kan du klage til Datatilsynet:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk

11. Links til andre hjemmesider


Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af tredjeparts hjemmesider eller deres procedurer for indsamling og behandling af personoplysninger. Besøg en tredjeparts hjemmeside: læs deres privatlivspolitik og andre relevante politikker.

12. Ændringer af privatlivspolitikken


Denne privatlivspolitik udgør ikke en aftale mellem ENLY og dig, men er grundlag for vores oplysningspligt. Vi kan ændre privatlivspolitikken i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved ændringer opdateres dato og versionsnummer. Den gældende privatlivspolitik kan læses på hjemmesiden. Ved væsentlige ændringer modtager du e-mail eller anden meddelelse med henvisning til den opdaterede politik.

Lad os ringe dig op

Vi ringer altid tilbage inden for én hverdag. Og hvis du skriver til os senest kl 14, ringer vi samme dag. Det er da sjovere end ventemusik.

Leder du efter et hurtigt svar?

Vores kundeservice-side er fyldt med de mest stillede spørgsmål, guides og små hurtige how-tos. Kig forbi der først — så er du næsten altid videre på ingen tid.

Skriv til os

Hos os kan du altid hurtigt få en medarbejder i røret – men du kan også skrive til os, hvis det er mere dig. Vi sidder klar ved både telefon og mail.